
Vitskøl-marked gav blod på tanden.
Den store succes på Vitskøl klosters julemarked, som Annette Dahl og Rikke Vinter var med-arrangører af, har givet de to husflids folk mod på at åbne lokal gårdbutik.
Butikken får til huse i Stald Rønbjergs lokaler på Elkangårdsvej 72. Gårdbutikken har eksisteret i flere år, men har hovedsageligt henvendt sig til turister fra feriecenteret i Rønbjerg. Foruden udvidede åbningstider og større vareudbud, har de to kreative damer også planer om at afholde kurser i bl.a. filtning og pileflet. Butikkens nye navn bliver Madam Dahl og Frøken Jensen. Størstedelen af varerne i butikken vil være håndlavet bla; strik, filt, pileflet og kort. Det hele mixed med gamle ting og sager. I butikken vil der også være et større udvalg af værtindegaver. Madam Dahl og Frøken Jensen modtager også gerne bestillinger efter særlige ønsker. Fra midten af maj, vil der i forbindelse med aftenåbent hver tirsdag, blive afholdt ”a`BINDSTOUW”. Ideen med ”a`BINDSTOUW”, er at samle kreative kvinder og mænd til gensidig inspiration i uforpligtende og hyggelige rammer. Butikken åbner lørdag den 8. april. Der vil denne dag være ekstra gode tilbud og en lille forfriskning, til alle som ligger vejen forbi Madam Dahl og Frøken Jensen.
|
Håndslebet glas
|
Én frøken Jensen |
Rønbjergs Altessa